
Stanset, foldet og limet til vindertitler
Juryen i Pro Carton Nordica Design konkurrencen for studerende 2008 udtrykte ved prisoverrækkelsen, der fandt sted den 29. januar i Sverige, stor tilfredshed med alle de indkomne bidrag. – De studerende har virkelig forstået, at emballage er en integreret del af både produktet og hele forsyningskæden, sagde juryen således, da man afslørede hvilke fire af de i alt ni nominerede bidrag, der var blevet tildelt årets priser.
03.02.09: Førsteprisen på 2000 EUR gik til en emballageløsning, der kan tømmes for tyktflydende produkter (foto ovenfor), og som er skabt af Ville Martikainen og Yuki Miyagi fra Lahti Institute of Design/Packlab i Finland. Konstruktion: Udstanset i ét stykke, der er rejst og limet før fyldning.
Juryen udtalte: - Der er tale om en innovative udvikling af funktionen kombineret med en ny form til en allerede veletableret type af emballage. Det er nemt at hælde fra emballagen og dens nye konstruktion gør det muligt for forbrugerne at tømme emballagen fuldstændigt og derigennem bane vejen for, at der kan spares en del.
Designerne havde tiltænkt emballagen en rolle i en yoghurt-sammenhæng, men den kan også nemt benyttes i forbindelse med andre tyktflydende produkter.
| Anden prisen: En eksklusiv emballage til cigarer - blev ledsaget af et pengebeløb på 1000 EUR. Vinderne er Johanna Bergstrand, Joachim Bodin, Johanna Broo og Mattias Carlebert fra Broby Grafiska, Sunne i Sverige. Konstruktion: Emballagen er gjort af ét udstanset karton-ark og med et limet søm i længderetningen plus en wrap-around etiket. Juryen udtalte: – Der er her tale om en eksklusiv emballage til et kostbart indhold. Med sin appellerende udsmykning og typiske wrap-around etiket antydes indholdet uden at det går udover betragterens nysgerrighed. Emballagen åbnes som en bog og indholdet åbenbares bag nogle vinduer. |
|
– Der er tale om en veludført løsning og udsmykningen er udført i tofarvet tryk. Dokumentationen er informativ og let tilgængelig. Denne emballageløsning egner sig også fint til andre typer af produkter og kan nemt fremstilles i forskellige størrelser.
| Tredje prisen: Fire smagsvarianter i samme emballage - blev belønnet med 500 EUR. Vinderne er Alina Juntunen og Irene Virtanen fra Lahti Institute of Design/Packlab i Finland. Konstruktion: Emballagen er fremstillet af ét stykke karton, der er foldet og limet på de trekantede ydre sider. Juryen udtalte: – Der er her tale om en snild forfinelse af Toblerone kartonen til en jubilæumsudgave. Den oprindelige form er fint bevaret. Der er tale om et praktisk koncept og et enkelt design - udstanset fra ét ark - som nemt åbnes og lukkes igen. Det er et glimrende eksempel på yderligere udvikling frem til multi-emballage. Denne karton rummer frugter&nødder, hvid og mørk chokolade og den originale smag af Toblerone chokolade. |
|
| Specialpris: Gik til stabelbare enkeltstyksemballager til te - og blev belønnet med 500 EUR. Vinderne er Inka Niskanen, Katja Mustaniemi, Linda Holmqvist og Esther Engel fra Lahti Institute of Design/Packlab i Finland. Konstruktion: Et udstanset, foldet stykke karton, der er limet på to sider. Juryen udtalte: – Der er tale om et særdeles innovativt design udført i karton. En ny og interessant form, der åbner mulighed for mange gunstige muligheder for display, promotion og co-branding, eksempelvis for hoteller. Denne emballage er udformet til en tepose og kan benyttes til igen at anbringe posen efter brug for således at undgå at tilsøle bord eller tallerken. Juryen oplever, at der her er |
|
Prisoverrækkelsen fandt sted i Ingvar Kamprad Designcentret på ingeniørfakultetet ved Universitetet i Lund, og juryen bestod af fire medlemmer fra hhv. Danmark, Finland, Norge og Sverige. Samlet set repræsenterede de en omfattende erfaring inden for emballage, design, marketing, produktion logistik.
De fire jury-medlemmer var: Anne-Marie Wivel, Direktør for Mediehøjskolen i København, Raul Hartman, Packaging Technologist, Vaasan & Vaasan Oy, Finland, Birger Havre,indkøbsansvarlig hos Rieber & Søn ASA i Bergen og Björn Ekermann, adm. direktør for Ekermann PR Bureau, Linköping.
PJ


