
Trådløs stregkodeløsning øger sporbarhed og effektivitet
Rold Skov Savværk opskærer nåletræ til byggesektoren. Produktsortimentet dækker over konstruktionstræ, beklædning, emballagetræ, varmebehandlet træ, bark og flis. Kunderne, som befinder sig i hele Europa, er primært trælasthandlere, byggemarkeder og træindustri. Og nu er et papirbaseret lagerstyringssystem blevet afløst af en trådløs stregkodeløsning, der har øget sporbarheden og den generelle effektivitet på savværket.
04.08.10: Rold Skov Savværk har i de senere år øget automatiseringsgraden og udvidet kapaciteten i en sådan grad, at det hidtidige papirbaserede lagerstyringssystem ikke længere kunne følge med. Systemet, som i høj grad var baseret på medarbejdernes hukommelse samt noter på en opslags-tavle, indeholdt ingen reelle lagerstyrings-funktioner, og da man til sidst manglede både overblik og lagerstatus blev det besluttet at skifte til en stregkodebaseret trådløs løsning. | Store åbne arealer med spredte stakke af vådt fyrretræ er ikke ligefrem et ønskemiljø for et trådløst netværk. Og ifølge Jacob Norris fra Motorolas solution partner Norris Print-Tech A/S, var netop disse specielle udendørs forhold den største udfordring ved opbygningen af Rold Skov Savværks nye trådløse lagerstyringsløsning. Alle savværkets produktionsmaskiner er under tag, men størsteparten af det tømmer samt de pakker med halv- og helfabrikata der dagligt skal flyttes rundt på, befinder sig under åben himmel spredt over et stort areal. Vådt træ har en høj massefylde og kraftigt dæmpende effekt overfor radiobølger. Derfor skulle der ifølge Norris Print-Tech også eksperimenteres lidt, før der var god trådløs dækning over hele arealet. – Udfordringerne for de truckmonterede stregkodescannere og fingertouch-skærme er især det barske nordiske vejrlig, de ujævne jordveje og det |
![]() |
Online ERP i alle trucks
Hjertet i Rold Skov Savværks nye lagerstyringsløsning udgøres af ERP-systemet Microsoft Navision XAL. ERP-systemet et 100 procent trådløst netværk gjort tilgængeligt for både medarbejdere i produktionen og truckførerne. Alle arbejder online direkte i Navision, og der er fuld track and trace på alle varer i realtime.
| Alle pakker udstyres med stregkode-tags printet med Zebra labelprintere og alle trucks er udstyret med robuste truckterminaler og trådløse stregkodescannere fra Motorola. Truckførerne henter og bringer de store pakker over alt på savværkets store areal og det trådløse netværk dækker alle hjørner af virksomheden. Stregkodescannere, truckterminaler, labelprintere, printsoftware samt det trådløse netværk er leveret af en eneste leverandør og det er helt bevidst. – Vi har valgt en leverandør - Norris Print-Tech A/S, som vi stoler hundrede procent på, og det er meget vigtigt, da vi ikke har forstand på den slags løsninger. At samarbejde med kun én leverandør gør projektstyringen og den løbende kommunikation lettere, og ikke mindst bliver ansvarsfordelingen lettere, siger Søren Krogstrup fra aktieselskabet Rold Skov Savværk, som omfatter to savværksenheder i henholdsvis Arden og Sabro, og er et af Danmarks absolut største nåletræssavværker. Rold Skov Savværk hører under A/S Lindenborg Gods, der arealmæssigt er et af Danmarks største godser. |
|
Fuldt overblik og øget effektivitet
– Den overordnede opgave for vores nye lagerstyringsløsning er at skabe en tæt sammenhæng mellem det vi producerer og det vi sælger, forklarer Søren Krogstrup, der er direktionssekretær på Lindenborg Gods og fungerende produktionsleder på Rold Skov Savværk. – Vi har fået hvad vi ønskede og kan nu på et hvilken som helst givet tidspunkt af døgnet se nøjagtigt, hvor meget vi har produceret og hvor det befinder sig.
– I stedet for at være afhængige af statusoptællinger samt af vore truckføreres viden om hvor tingene befinder sig, har vi nu fået et realtime overblik over vores lagerbeholdning. Det betyder ikke mindst, at vi ikke længere bruger tid på at lede efter vores varer. Stregkodeløsningen har optimeret vores planlægning samt vores produktion, hvor effektiviteten er øget og fejlmargenen faldet.
– Medarbejderne er efter en indledningsvis tøven blevet meget glade for løsningen og eftersom vi endnu kun benytter få af løsningens mange funktioner og muligheder, regner vi med at denne positive udvikling vil fortsætte et godt stykke tid endnu, siger Søren Krogstrup.
GS



