Købelystne britiske forbrugere får nu et fuldt sortiment af mælk i poser

Et forrygende salg af letmælk i poser hos supermarkedskæden Sainsbury's har overgået alle forventninger, hvilket nu får kæden til at lancere et komplet sortiment af mælk i poser - ifølge egne oplysninger som de første i Storbritannien. Mælk er et af Sainsbury's bedst sælgende produkter og den nye emballage kan sætte en stopper for den 130 år lange regeringstid, som mælk på flaske har haft på dette marked.
18.08.10: Kunderne har virkelig taget mælkeposerne til sig, og faktisk har de købt dobbelt så mange, som kæden oprindeligt havde forudset. Forbrugerne køber nu 120.000 poser letmælk om ugen - svarende til hver tiende af alle solgte to pint (godt 1,1 liter) letmælks-enheder. Og Sainsbury's forventer, at dette tal vil blive fordoblet efter sortimentsudvidelsen.

Sødmælk i poser blev lanceret i forgangne uge, mens skummet- og minimælk i poser vil blive lanceret i juni 2011.

Emma Metcalf King, Sainsbury's chefindkøber på mejeriprodukter slår fast at: – Dette er den største forandring af nationens indkøbsvaner som vil ske i mindst et årti. Og den velkendte klirren af glas mælkeflasken kan snart blive en saga blot.

Dobbelt så mange kunder vil nu kunne spare såvel plast og penge, idet mælk i poser bruger 75 procent mindre emballage end standard plastflasker og koster mindre.

Sammenlignet med en tilsvarende to pint plastflaske, koster mælk i pose mindst seks pence mindre fordi der medgår 75 procent mindre emballage og den er billigere at producere. Omkostningerne ved en 2 pint mælkepose er 80p, mens omkostningerne til en 2 pint mælkekarton er 86p.

Kunder, der skifter til poser, vil kunne spare op til 1.400 tusind kg emballage om året. Og Sainsbury's begyndte netop at sælge mælk i poser i alle sine supermarkeder i februar 2010 for at forsøge at nå sit mål om at reducere emballagen med en tredjedel i 2015.

Har måttet investere i nyt anlæg
For at imødekomme kundernes efterspørgsel efter mælk i poser, har Sainsbury's og dennes leverandør, Dairy Crest, investeret over 2,2 mio. britiske pund i et nyt forarbejdningsanlæg på sin fabrik i Gloucestershire. Udvidelsen har også skabt 20 nye arbejdspladser.

Emma Metcalf King fortsætter: – Vi er blevet blæst omkuld af de positive reaktioner. Salget går så godt, at vi nu er nødt til at investere i nye produktionsanlæg for at holde trit med efterspørgslen.

– Frem for at være skeptiske overfor den ny emballage, har kunderne virkelig taget poserne til sig. Og vi har valgt at udbrede posen til alle mælkevarianter for at give kunderne mulighed for at spare plast og penge.

– Kunderne er nu i stand til også at købe sødmælk i poser og skummetmælk og minimælk i poser følger i juni næste år, siger hun og oplyser, at mælk poser i alle udgaver allerede er et regelmæssig valg for 60 procent af forbrugerne i Canada, Polen, Sydafrika og Kina. – Og vi forventer, at de vil blive lige så populære i England, fastslår hun.

Sainsbury's mælkeposer er designet til at passe perfekt til en genbrugelig kande – som kædens butikker forærede over en halv million væk af til sine kunder i april måned og nu sælger over 4.000 af pr. uge. Mælk er et af Sainsbury's bedst sælgende produkter, og kunderne købte over 785 millioner pints sidste år.

GS

 

Tidligere omtaler:
Tidligere omtaler: