‘Umulig’ pakning klar til at blive sendt med posten

En såkaldt ‘Pont pack’ i plast beregnet for post-forsendelse af farmaceutiske produkter, er blevet fremstillet af RPC Containers Market Rasen, og det har ifølge virksomheden selv sat en fred streg under den stærke ekspertise, som RPC Design Office, råder over.
27.08.10: Intentionen bag konceptet, der er udviklet i sammen med Pont Europe, har ifølge emballageproducenten været at frembringe en stiv beholder til sikker forsendelse af postordre-vitaminer og lignende produkter via almindelig post frem for den dyrere pakkepost.

Et af de centrale krav var, at pakken skulle være under 25 mm i tykkelsen for at kunne passe til parametrene for standardbreve. Samtidig havde man brug for at åbningen skulle være så stor som mulig for at sikre nem fyldning.

Dette krav udgjorde en ikke ubetydelig teknisk udfordring for RPC Design, da pakkens form ligger uden for de almindelige blæse-tolerancer. – Normalt skal forholdet mellem dybde og bredde være i forholdet 2,5:1 for at det er muligt at blæse formen med optimal materialefordeling, men det ville ikke passe med den letterbox-størrelse, som Pont havde udbedt sig, forklarer Jim Dale, som er designchef hos RPC Design.

– Vores tekniske team arbejdede hårdt for at sikre, at dette koncept med et indbyrdes bredde-dybde forhold på over 4:1 blev holdbart, og således skabte de helt nyt pilot-værktøj til fremstillingen af en brugbar prototype, tilføjer han.

Prøvekørslerne var ifølge RPC Market Rasen, som er specialister i usædvanlige beholdere og former for plastbeholdere succesfulde, og virksomheden fremstillede den blæsestøbte HDPE-beholder samtidig med at de stod for den overordnede projektledelse.

– Vores team arbejdede hårdt for at få kombineret mange forskellige elementer, så emballagen kunne blive en succes, bekræfter Philip Lindsay, som er salgs- og marketingchef hos RPC Market Rasen.

– Elementerne omfattede at få maksimeret åbningen, at bevare de flade sidepaneler samt at få disse ting kombineret med styrke i hjørnerne, således man kunne få en kvalitetspræget wrap-around etikettering.

Det matchende aflange låg er støbt i polypropylen af RPC Halstead. Og også i dette tilfælde var der ifølge producenten tale om en udfordring grundet den tynde væg-støbning, som kræves for at sikre en tæt slutning til beholderen inden for den færdige pakkes maksimale dybde på 25mm.

Når fyldning har fundet sted bliver den aflange beholder induktionsforsegles den lufttæt og med tamper-evidence. Og RPC arbejdede tæt sammen med Pont for at sikre, at denne induktionsforsegling kunne fungere vellykket på beholderens lange, smalle form.

– Den nye emballagen har været et længe ønsket koncept, men tidligere forsøg er mislykkedes grundet de store tekniske udfordringer forbundet med fremstillingen. Vi er ovenud tilfredse med, at RPCs hittepåsomhed og ekspertise på denne måde har opnået det umulige, forklarer Max van de Grift, som er Supply Chain Director for Pont Europe.

– Emballagen er allerede blevet fremvist på Vitafood messen i Geneve, hvor den modtog uforbeholden ros, og vi er for tiden i færd med at tilmelde den til adskillige emballage-priskonkurrencer i Benelux regionen, tilføjer han.

PJ