Første flaske af støbepap i USA

Berlin Packaging, der trods sit navn er amerikansk - med hovedsæde i Chicago, er leverandører af stive emballager og har netop offentliggjort, at man vil være en væsentlig lagerproducerende leverandør af den såkaldte ”eco.bottle”, som oplyses at være den første flaske af støbepap i USA.
24.10.11: Berlin Packaging samarbejder med opfinderen, Ecologic Brands, omkring markedsføringen af emballagen, der har en 100 procent recirkulérbar og kompostérbar skal. Den patenterede hybridflaske, som er forsynet med plast indvendigt, benytter op til 70% mindre plast end traditionelle flasker af plast, og den er ifølge producenten velegnet til en lang række forskellige forbrugsvarer lige fra flydende produkter, der skal hældes ud af sin emballage over deciderede drikkevarer samt produkter til personlig pleje samt endda maling.

Når man skal skille sig af med flasken igen, skal man blot rive siden op på fiber-skallen, så kan man adskille den ydre emballage. Fiberhalvdelene, der er fremstillet af gammelt bølgepap og aviser, kan blive recirkuleret op til syv gange mere; og den indre pose og lukkemekanismen kan recirkuleres sammen med plastmaterialer.

– Vi er stolte over at kunne bringe nyskabelser på markedet, og denne eco.bottle skaber stor begejstring blandt vores kunder, siger Glenn Scott, som er Vice President of Product Development and Strategic Sourcing hos Berlin Packaging. – Forbrugerne har gang på gang vist, at de ikke blot tager miljøvenlig emballage til sig, men også at de belønner dem, som tilbyder disse produkter. Vi tror på, at eco.bottle vil have en stærk appeal blandt alle typer af forbrugere og vil være nyttig både hvad angår produktlancering og de gunstige muligheder i forbindelse med rebranding.

eco.bottle-sortimentet kan fås i en størrelse på 50-ounce med et doseringslåg eller et skruelåg, en størrelse på 32-ounce også med et doseringslåg eller et skruelåg samt en 64-ounce størrelse med en 38mm hældetud velegnet til orange juice og mejeriprodukter. Flaskerne vil være tilgængelige fra januar 2012.

Hos Ecologic Brands siger Cris Genovese, som er Chief Marketing Officer: – Vi er stolte over at være i dette partnerskabssamarbejde med Berlin Packaging for at hjælpe eco.bottle frem i USAs førende virksomheder inden for emballerede forbrugsvarer. eco.bottle er en teknologi, der kan re-positionere brands og give betydelige løft i salget.

eco.bottle beholderne kan leveres fuldt samlede, hvor der ifølge producenten kun kræves en minimal modificering af fyldelinjerne. De kan også leveres usamlede til fylderen, hvorved man kan fremsende ni gang flere flasker pr. lastvognslæs sammenlignet med tomme støbte flasker, og således kan man opnå betragtelige fragtbesparelser.

Produktionsomkostningerne for eco.bottle rummer i øvrigt en fordel. Markedsførere, som tager emballagen til sig kan imødese fremtidige omkostninger, der kan sammenlignes med traditionelle emballagematerialer i løbet af de næste 12-18 måneder i takt med at automation og produktionskapaciteten opbygges. Endvidere kan detailhandlere, der har produkter i denne eco.bottle, skabe et lukket loop-system ved at lede bølgepapmateriale fra deres pakkecentre tilbage til flaskeproducenten.

PJ