
Brau Beviale 2011: Positioner drikkevarer med innovative emballageidéer
Brau Beviale 2011, der løber af stablen fra den 9. til 11. november i Messecenter Nürnberg, betegnes som verdens mest betydningsfulde udstilling for drikkevareindustrien i år. Godt 1.300 udstillere vil præsentere informationer om nye udviklinger og forbedringer i drikkevareråvarer, - teknologi, -logistik og -markedsføring for forventet omkring 32.000 besøgende, hvoraf omkring 30 procent vil komme fra udlandet.
31.10.11: Ikke alene bliver der skabt endnu flere nye idéer for drikkevarer hvert år, men de eksisterende repositioneres også. Kreativitet genererer forbrugerinteresse uanset om det drejer sig om nyskabende koncepter for te, maltøl, specialøl, drinkblandinger eller premium-mineralvand. Og emballagen spiller en stadig mere dominerende rolle i positioneringen af disse drikkevarer drinks, påpeger man fra arrangørside. Derfor omhandler tema-pavillonen "Modern Packaging" på Brau Beviale også specielt dette spørgsmål med interessante løsninger og tilgange til materialer og teknologi. Også her er det et spørgsmål om præcis at vurdere forbrugernes interesser og at integrere bæredygtighed i konceptet. Letvægtsemballager bliver stadigt vigtigere, samtidig med at emballagekvalitet selvfølgelig skal være i orden.
Når det globale drikkevaremarked undersøges, så ligger PET-flasker ifølge arrangørerne bag Brau Beviale, der citerer det britiske marked forskningsinstitut Canadean, langt foran som foretrukne emballager til sodavand, øl og mælk med en markedsandel på 34 procent (2010-tal). PET efterfølges af glas (17 procent), karton (11 procent) og dåser (10 procent).
– Samtidig ofres der mere og mere opmærksomhed på udviklingen af emballager fremstillet fornyelige råstoffer. For eksempel har en mineralvandsfylder for nylig sendt en flaske med en andel på 20 procent PET fra fornyelige råvarer på det tyske marked marked. Og en producent af kulsyreholdige har for nylig præsenteret en flaske fremstillet på 100 procent vegetabilsk materiale, der indeholder præriegræs, fyrretræ bark og majs halm, fremhæver man.
PETpoint i særligt samarbejde
Arrangørerne af to tyske drikkevaremesser, drinktec og Brau Beviale, Messe München GmbH og NürnbergMesse GmbH meddelte sidste år, at de fremover ville samarbejde om segmentet for PET-emballager for at gøre det muligt at følge med i udviklingen på dette område én gang om året. Innovations-cyklusen for PET-emballager er langt kortere end drinktec-messens fireårige cyklus, og derfor flytter det såkaldte PETpoint, PET-afdelingen på drinktec, fremover til Brau Beviale i Nürnberg i de år, hvor der ikke afholdes drinktec.
På PETpoint præsenteres i hovedsagen teknologier og tilbehør i forbindelse med fremstillingen og recirkuleringen af drikkevareflasker fremstillet i PET (polyetylen terephthalat). Endvidere vil PLA (polylactid) og andre plastmaterialer til drikkevarebeholdere også være repræsenteret på dette specialafsnit.
Ved det kommende arrangement i NürnbergMesse vil PETpoint optage en pavillon i hal 2.
| Se evt. også artiklen ”Brau Beviale 2011: Kreativ tænkning hilses velkommen” på FOODobserver.dk, hvor arrangøren, Nürnberg Messe, som optakt til messen har kigget nærmere på bevægelserne på det globale marked for drikkevarer og på udviklingstendenserne blandt drikkevarer og trendy drinks. | |
Foto: NuernbergMesse/Thomas Geiger
GS


