PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > PACKobserver mener > Emballager kan stå distancen i 100 år...

PACKobserver mener

Chefredaktør
Gitte Søndergaard:

Emballager kan stå distancen i 100 år...

Chefredaktør
Gitte Søndergaard:
03.03.15: ...Og de kan udrette store ting, for de produkter, som de omslutter.

Et af de problemer, som både vareproducenter og måske især emballageproducenter slås med, er at emballagen ofte bliver bragt ind i ligningen på et meget sent tidspunkt, når nye produkter skal sendes ud på hylderne.

Det hører vist til sjældenhederne at nogen konstruerer/designer en ny emballage og så efterfølgende tænker: Hmm, og hvilket produkt skal vi så komme i den? Det vil som regel være produktet, der bliver udviklet først - af produktudviklere, der f.eks. har en baggrund i fødevareindustrien. Og de ved vel principielt ikke meget mere om emballager eller om markedsføring end bønder ved om agurkesalat, jf. den gamle (og uden tvivl helt urimelige) talemåde.

Når man samtidig betænker, at emballager i langt de fleste tilfælde har en meget lav stykpris i forhold til produktet indeni, og at de jo helst skal være så forgængelige som muligt i det sekund, hvor de har opfyldt deres mission, så er det let at se, hvorfor emballagen kan blive opfattet som betydningsløs og først melder sig på lystavlen, når man skal i gang med at få produktet sendt på markedet.

Men emballager kan noget ganske særligt - hvis de er valgt / konstrueret / designet som en del af produktudviklingsprocessen. De kan understøtte og tilmed løfte produktet; tilføre merværdi, som man vist siger på nutidsdansk.

Under Emballage-temaet har vi i dag valgt at kigge nærmere på tre emballageløsninger, som nu har tjent sine vareproducenter og deres kunder i 100 år eller mere, dvs. i flere generationer, hvilket må siges at være noget af en bedrift.

De tre løsninger er:
• Den kurvede glasflaske til Coca-Cola - artiklen: ”Karakteristisk både i mørke og i tusind stykker
• Den trekantede æske til Toblerone - artiklen: ”Verdens mest succesfulde trekant
• Pure-Pak gavltopkartonen - artiklen: ”Mælkekartonen som de forrige generationer også kendte den

 

Hvor sidstnævnte som bekendt ikke er knyttet til et enkelt produkt eller varemærke, men derimod kan identificere en hel varegruppe, herunder primært mejeriprodukter og juicer.

For de to andre eksempler gælder, at de entydigt formidler varemærket, og dermed at emballagen og dens indhold er blevet ét med hinanden - en symbiose, som betyder at et plus et næsten bliver tre.

Det er uden tvivl drømmen for enhver emballagedesigner, og det burde vel også være målet for enhver vareproducent, der vil stå sig ved at huske på emballagen meget tidligt i ethvert produktudviklingsforløb!


Print Send  

Læs tidligere artikler:
 
12.11.18:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
20.03.18:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
17.01.17:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
29.02.16:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
24.10.14:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)