PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Markedsanalyser, rapporter etc. > Vigtigheden af bæredygtighed i emballager

Markedsanalyser, rapporter etc.

Pro Carton:

Vigtigheden af bæredygtighed i emballager

Pro Carton:
06.04.17: En ny uafhængig undersøgelse fra Smithers Pira, bestilt af Pro Carton, foretaget blandt de store varemærkeindehavere og detailhandlere på fem centrale europæiske markeder giver et rungende bevis på betydningen af bæredygtighed i emballage. Foldeæsker blev opfattet som den mest bæredygtige emballage, men der er stadig en del forvirring omkring hele spørgsmålet om den cirkulære økonomi og hvad der gør emballagen bæredygtig.

– Det er interessant at se, hvordan de miljømæssige fordele ved kartonemballage er blevet opfattet af vores målgrupper, og jeg er glad for at konstatere, at vores styrke mht. fornyelighed og genanvendelighed nu værdsættes, siger Tony Hitchin, General Manager for Pro Carton, den europæiske sammenslutning af karton- og kartonnageproducenter.

Undersøgelsen blev gennemført på tværs af fem europæiske markeder: Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien. Researchen var rettet mod at undersøge synspunkter og holdninger blandt de store europæiske varemærkeindehavere og detailhandlere om bæredygtighed i emballage og dens betydning for detailhandlen. Det vigtigste feltarbejde til dette projekt bestod af en serie af 100 dybdegående telefoninterview med førende beslutningstagere.

96 procent af de adspurgte sagde, at brugen af bæredygtig emballage var vigtigt for deres forretning, og lidt over halvdelen (52 procent) sagde at dette var enten ’meget vigtige’ eller ’afgørende’.

– De vigtigste kriterier for emballage, der skal opfattes som 'bæredygtig' var (I) at det er et genanvendeligt materiale (29,2 procent), (II) at der er anvendt fornyelige materialer (19,6 procent), (III) at der var anvendt minimale og letvægts materialer (15,5 procent), (IV), der er har en lav miljøpåvirkning (8,2 procent) og (V) at det er biologisk nedbrydeligt eller komposterbart (5,1 procent), tilføjer Adam Page, Global Director Reports and Consultancy, Smithers Pira.

De vigtigste budskaber fra varemærkeindehavere og detailhandlere var:
 
 • 96 procent af alle respondenter følte at bæredygtig emballage var vigtigt for deres virksomhed. Genanvendelighed er den vigtigste faktor: 81 procent finder det vigtigt, 48 procent siger endda at det er afgørende.
 •  Genanvendeligt, fornyeligt og letvægts er det, der tæller mest som bæredygtig emballage.
 •  En tredjedel af respondenterne føler at bæredygtighed allerede er godt integreret i deres politik, de øvrige siger at dens betydning vokser støt.
 •
Der lægges vægt på at reducere emballagevægt og -affald som vigtigste bæredygtighedsmål (samt reduktion af omkostninger).
 • 62 procent af de varemærkeindehavere og detailhandlere forventer et stigende behov for bæredygtighed i emballage.
 •  Stigende forbrugerbevidsthed samt statslige politikker og lokale myndigheder som drivkraft for vækst.
 •  Foldeæsker opfattes som den mest bæredygtige primæremballage.
 • Plast blev kritiseret for at være vanskelige at genbruge, det bruger ikke-bæredygtige ressourcer og kan indeholde farlige kemikalier.

    Mens rapporten sætter foldeæsker i et meget gunstigt lys er det klart, at ikke alle har den samme grad af forståelse for, hvad der gør emballagen bæredygtig. Genbrug er vurderet til at være vigtigere end at bruge vedvarende materiale, men man kan ikke have virkelig bæredygtig emballage, medmindre den kommer fra en vedvarende kilde. Papirbaseret emballage opfylder klart begge kriterier (fornyelige og genanvendelige) og er det bedste eksempel på et emballagemateriale, der opfylder kravene i en cirkulær økonomi.

Kendskab til de centrale spørgsmål viste sig at være højest i Tyskland. Flere respondenter i Tyskland anerkendte vigtigheden af at anvende vedvarende materialer end i de øvrige markeder, og 90 procent rangerede karton som værende mere bæredygtige end stiv eller fleksibel plast.

– Kartoner er virkelig et eksempel på 'fra vugge til vugge' emballage. Det kan man aldrig sige om råoliebaseret emballage, fortsætter Tony Hitchin. – Hvis emballageindkøberne seriøst ønsker at have flere bæredygtig emballager så bør de begynde med at bruge et bæredygtigt materiale når det er muligt. Det burde altid gøre karton til varemærkeindehavere første materialevalg.

Foto: Pro Carton

GS

Print Send  

Læs tidligere artikler:
 
31.01.18:
(AMI Consulting)
31.01.17:
(Sustainable Brand Insight)
04.08.14:
(Transparency Market Research)