PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > 100 års fødselsdag

100 års fødselsdag

Det er stadigvæk relativt sjældent at emballagebranchen kan byde på en så rund fødselsdag som en 100 års. Men det sker i dag. Således fylder emballagevirksomheden August Faller A/S, som er placeret på Avedøre Holme ved København, 100 år i dag.
31.10.17: – Virksomheden blev grundlagt i 1917 i København af Andreas Christian Schmidt under navnet A.C. Schmidt og virksomhedens hovedbeskæftigelse var køb og salg af træ samt opkøb, reparation og salg af brugte trækasser, fortæller virksomhedens administrerende direktør Christian Holmskov.

I 1924 blev to konkurrerende virksomheder opkøbt og virksomheden flyttede til Amager. I 1937 blev et stort nybyggeri på 4000 m2 taget i brug i Dalslandsgade og man havde etableret en mindre produktion af papemballage - noget som sidenhen skulle blive virksomhedens hovedfokus.

– I 1979 flytter A.C. Schmidt fra Amager til en nyopført fabrik på 3500 m2 på Avedøre Holme. Samtidig blev der investeret i flere nye trykmaskiner og i 1985 udvides fabrikken med 2000 m2, fortsætter Christian Holmskov.

Virksomheden havde været familieejet siden grundlæggelsen i 1917 men efter 95 år besluttede man i 2012 at afhænde virksomheden til den tyske emballagekoncern August Faller som har hovedsæde i Waldkirch i Sydtyskland. August Faller gruppen har i dag 6 fabrikker fordelt i Tyskland, Polen og Danmark.

– Ved dette opkøb har vi opnået adgang til den seneste viden og teknologi indenfor emballageområdet, hvilket betyder at virksomheden kan udvikle sig yderligere fremover siger Christian Holmskov, der ogås oplyser at August Faller A/S i 2016 omsatte for 80 mio. kr. og har 65 medarbejdere.

PACKobserver ønsker tillykke med dagen!

Foto: August Faller

GS
Print Send