PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > AGV Scandinavia ansætter adm. direktør

AGV Scandinavia ansætter adm. direktør

AGV Scandinavia, der blev etableret i 2016 af truckleverandøren N.C. Nielsen A/S og robotvirksomheden Bila A/S, opruster nu med en adm. direktør i form af den 48-årige Ricco Veile, der sætter sig i førersædet for virksomheden den 1. december 2017. Ansættelsen afspejler ifølge parterne en ambitiøs vækststrategi for virksomheden, der udbyder AGV-løsninger på det skandinaviske marked.
15.11.17: Ricco Veile kommer med en mangeårig direktørerfaring fra selskaberne All Nrg Skive, VB Enterprise og Hea Automation – og har i alt 11 gange modtaget Børsens Gazelle-pris for gennemførte vækststrategier for forskellige virksomheder.

– Vi glæder os til at byde Ricco Veile velkommen som adm. direktør i AGV Scandinavia. Han har stor erfaring med at lede og udvikle teknisk orienterede virksomheder. Med Ricco Veile i spidsen for AGV Scandinavia vil vi sætte yderligere fart i det skandinaviske AGV-marked. Vi oplever et gennembrud for AGV-teknologien netop nu og ønsker at udbrede kendskabet til vores spændende AGV-løsninger, lyder det fra adm. direktør Poul B. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Foto: AGV Scandinavia

GS
Print Send