PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Ny emballageløsning sparer tid for både ansatte og robotter

Varmeelementer fra en af Sveriges store industrikoncerner robotpakkes og forsendes nu i en Heavy Duty bølgepapløsning fra Farusa Emballage, som vandt opgaven takket være en række tids- og robotvenlige faktorer.
17.11.17: Hos den svenske virksomhed Backer BHV AB i Sösdala i Skåne fremstiller man varmeelementer af aluminium til opvarmning af f.eks. togvogne og beboelse. Virksomheden er hovedsæde for Backergruppen, som er markedsledende i Norden og en af de førende udbydere i Europa af produkter, komponenter og systemer til elektrisk opvarmning og varmeregulering. Backergruppen tilhører forretningsområdet "Nibe Element" hos den verdensomspændende svenske industrikoncern Nibe AB.

Backers aluminiumelementer, der er designet til at forbedre ældre, traditionelle varmesystemer ved hjælp af enten konvektion eller termisk stråling, fremstilles i en afdeling, som tæller 10-15 medarbejdere i en robotiseret produktion. Her pakkes elementerne i store Heavy Duty bølgepapkasser, der bringer dem sikkert ud i verden til forhandlere, storentreprenører, togproducenter etc.

– Afhængigt af deres størrelse pakkes varmeelementerne i en kasse, der er 1200 eller 1600 mm lang, 800 mm bred og 470 mm høj. De anbringes liggende ved siden af hinanden i lag, som der lægges pap imellem. Når kassen er fyldt rummer den 100-150 stk. og vejer omkring 80 - 250 kg, forklarer Stefan Kraft, Strategic Purchaser / Nibe Element, Backer BHV AB.

– Og det er faktisk en relativt beskeden vægt til en Heavy Duty bølgepapkasse, der stort set har samme styrke som transportemballager af træbaserede materialer, og derfor også kan bære og beskytte langt tungere produkter, lyder det fra Farusas distriktschef i Sverige, Joel Miah, som påpeger at stablingsstyrken er tilsvarende høj og at en enkelt operatør sagtens kan håndtere den.

Enkel konstruktion og stor ensartethed sparer tid
Samtidig er konstruktionen også særdeles vigtig fastslår Stefan Kraft: – Mens det er vores robotter, som pakker elementerne, så er det vores operatører, som rejser og klargør kasserne, og her spiller det en meget stor rolle, hvor enkelt og ikke mindst hurtigt, det kan gøres.

Og han taler af erfaring: Den skræddersyede løsning fra Farusa Emballage erstatter nemlig en tidligere løsning i bølgepap fra en anden leverandør. – Der var tale om en konstruktion, som det tog fem minutter at rejse og samle, fordi den var langt mere indviklet og kompleks end vores nye løsning fra Farusa, der blot tager et halvt minut at gøre klar; og det er inklusive pålimning af papstrøer, som gør kassen klar til at blive flyttet med en løftevogn/truck.

– Samtidig er det afgørende, at kasserne er helt ensartede, når de er rejst. På den tidligere løsning var integrerede paller årsag til ret store udsving i højden, og det voldte problemer for robotterne. Men det er vi heldigvis forskånet for med den nye løsning, fortæller Stefan Kraft.

Foto: Farusa Emballage

GS
Print Send