PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Ny forhandler af horisontal rørstrækmaskine

Ubro SystemPac A/S og Tentoma ApS har netop indgået samarbejde om forhandling af Tentomas "RoRo StretchPack" pakkemaskiner med horisontalt rørstræk i Danmark. Det oplyser førstnævnte, som sammenligner funktionen af en sådan maskine med vertikalt hættestræk til palleemballering - altså blot i en udgave, hvor produkt og folierør "ligger ned", og hvor man kan beskytte produktet på fire sider og i begge ender.
25.01.18: Pakkemetoden, som Ubro betegner som ny og unik, skal især at være god til lange produkter eller produkter med komplekse dimensioner. Men ifølge den nye forhandler kan løsningen i princippet anvendes til alle typer af produkter, og den skal sikre store besparelser og øget kvalitet i kundernes indpakning.

Tentoma har hidtil selv varetaget alle salgsaktiviteter i Danmark, men i henhold til den forhandleraftale, som de to virksomheder har indgået fra 1. januar 2018, vil Ubro SystemPac fremadrettet være ansvarlig for forhandling af Roro StretchPack pakkemaskiner på dette marked.

Teknisk direktør, Karsten Wüst fra Ubro SystemPac siger om samarbejdet: – Tentomas brede program af pakkemaskiner med horisontalt rørstræk komplementerer vores nuværende maskinprogram på fornem vis, og vil således gøre os endnu mere konkurrencedygtige og i stand til at løse flere opgaver for vores nuværende og nye kunder. Sammenholdt med vores program af forbrugsprodukter, er vi en meget stærk og bred leverandør af totale indpakningsløsninger til den danske industri.”

Fra adm. direktør Henrik Raunkjær fra Tentoma lyder det: – Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med Ubro SystemPac, idet vi virkelig kan få udbytte af deres store netværk og mangeårige samarbejder inden for dansk industri. Endnu flere virksomheder vil kunne opdage de mange fordele, der kan opnås med RoRo StretchPack maskiner - blandt andet gennem besparelse af plast og energi, samtidig med at der kan opnås et kvalitetsløft på indpakning af produkterne.

Foto: Ubro / Tentoma

GS
Print Send