PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Papirforing yder termisk beskyttelse til letfordærvelige madvarer

Sealed Air, en global leder inden for beskyttende emballagematerialer til e-handel, leverer bæredygtig kasseforing til en af de førende amerikanske udbydere af sunde måltidskasser, Sun Basket.
30.01.18: Kendt for sit engagement i at anvende økologiske produkter og bæredygtige ingredienser samt genanvendelige emballager ønskede Sun Basket også nye isoleringsmaterialer til sine forsendelseskasser, samtidig med at man var tro mod sit ønske om en 100 procent genanvendelig emballage. Sun Basket valgte derfor Sealed Airs "TempGuard" kasseforingsløsning, der er fremstillet af genbrugspapir, for at isolere sine letfordærvelige produkter.

TempGuard-isoleringen er ifølge producenten testet efter ISTA 20-certificeringsstandarder for at sikre, at indholdet opretholder de rette temperaturer for en- og to-dages landtransport. Det polstrede materiale beskytter også emner under håndtering og transit.

Den fleksible TempGuard-liner er en tomme tyndere end det, som Sun Basket tidligere anvendte. Sealed Airs mere effektive produkt tillod Sun Basket at skifte til en forsendelseskasse, der er næsten 25 procent mindre end den originale kasse, hvilket i høj grad har reduceret Sun Baskets CO2-aftryk.

– Vi er glade for at have en fuldt genanvendelig løsning i vores portefølje, der opfylder Sun Baskets krav til temperatursikring, siger Susan Bell, Vice President for Strategy and Business Development hos Sealed Air.

– Da bæredygtighed er en vigtig forretningsdriver for vores kunder, og online-kunder anmoder om miljøvenlig emballage fra detailhandlere, forventer Sealed Air at virksomhedens R&D-indsats ikke kun skal forbedre genanvendeligheden af sine eksisterende emballagematerialer, men også at skabe nye biobaserede emballageprodukter, der stammer fra fornyelige kilder.

Fra Michael Golub, chef for strategiske initiativer hos Sun Basket lyder det: – Hos Sun Basket er bæredygtighed en af vores kerneværdier, og en af de måder vi griber det an på er at sikre, at alle vores emballager er genanvendelige eller komposterbare. Og vi arbejder proaktivt med leverandører, når produkterne udvikles.

– Vi blev bekendt med Sealed Air's isolering af 100% genbrugspapir, før det kom til markedet, og derfor er vi nu den første i måltidssektoren til at bruge den. Vi er begejstrede for denne isolering, fordi den blandt andet gjorde genbrugsprocessen endnu lettere for vores kunder, samtidig med at vi reducerede størrelsen af vores kasse, hvilket var en gevinst både for bæredygtighed og kundeoplevelse, siger han.

Foto: Sealed Air

GS
Print Send