PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Lancerer kartonkvalitet med økologisk barriere

Finske Metsä Board, førende europæisk producent af karton baseret på nye fibre, lancerer nu en ny karton med en økobarriere. Den specielle barriere i den nye karton oplyses at være biobaseret, genanvendelig og biologisk nedbrydelig og er specielt udviklet til brug i foodservice. Ud over produktets fordele ud fra et bæredygtighedssynspunkt skal den også give høj effektivitet i trykning og konvertering.
06.02.18: Ifølge virksomheden er der et klart markedsbehov for at udvikle karton med biobaserede barrierer som et alternativ til fossilt baserede. Barrieren i den nye karton, Metsä Board Pro FSB EB1, er fri for fluorkemikalier, og produktet kan anvendes til fødevarer, der kræver en fedtbestandighed op til KIT niveau 5. Derudover kan barrieregenskaberne yderligere forbedres ved lakering i konverteringen.

Den finske konverter, OffsetKolmio Oy, har anvendt den nye karton med specialbarriere til en baguetteemballage til en finsk bageri, Huovisen Leipomo. – Vi kunne reducere trykomkostningerne uden at ofre kvalitet og barriereegenskaber. Tid til barrierebehandling faldt med 50 procent, takket være den specielle barrierebehandlede Metsä Board Pro FSB EB1, der krævede 65 procent mindre lakmængde. Eftersom æsken er åndbar, holder den sin form, og bevarer den fyldte baguette godt, bekræfter Kimmo Jokinen, CEO, OffsetKolmio Oy.

Metsä Board Pro FSB EB1 er en let karton med gramvægte mellem 195 til 290 g / m2 med alle lag limet. Den giver en høj trykkvalitet på begge sider og skal være egnet til offset- og flexotryk. Den ensartede kvalitet skal give fremragende konvertibilitet og kan limes med både standard dispergerings- og hotmelt-lime.

Produktet er sikkert til direkte kontakt med fødevarer og er uden optiske blegemidler (OBA-fri). Den fås med både PEFC- og FSC-certificering og kan genbruges i konventionelle genvindingssystemer.

Mika Joukio, administrerende direktør for Metsä Board, siger: – Forbruget af fastfood fortsætter med at stige. Recirkulering og bionedbrydning af emballagematerialer bliver derfor stadig vigtigere. Vi er meget begejstrede for den nye karton med økobarriere da vi ser reelle bæredygtigheds- og effektivitetsfordele for vores kunder. Og vi fortsætter udviklingsarbejdet for mere innovative barriereløsninger .

Foto: Metsä Board

GS
Print Send