PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Egne mærker uden plast

Egne mærker uden plast

Iceland, Storbritanniens førende kæde for frosne fødevarer, forpligter sig til at blive den første store detailhandler globalt, der fjerner plastemballage fra alle sine egne varemærker inden udgangen af 2023. Processen starter nu, og Iceland udfordrer sig selv til at færdiggøre omstillingen inden for de næste fem år.
07.02.18: Icelands løfte vil være et vigtigt skridt i retning af at reducere én million tons plast, der genereres af supermarkeder i Storbritannien hvert år. I stedet vil Iceland udnytte de nyeste teknologier til at skabe en række emballager, der omfatter bakker af papir- og pulp sammen med papirposer, der ifølge supermarkedskæden er fuldt genanvendelige gennem husholdningsaffald eller i genbrugscentre og derfor mindre skadelige for miljøet.

– Et fortsat forsvar for de nuværende plastemballager vinder ikke gehør hos forbrugerne og i den brede offentlighed, mener kæden, der henviser til en undersøgelse blandt 5.000 britiske forbrugere, der viser at:
At 80 procent ville støtte et supermarkeds bestræbelser på at undgå plast
Som et resultat af et supermarkeds plastfri holdning vil 91 procent være mere tilbøjelige til at opfordre venner og familie til at handle der
At næsten 68 procent mener, at andre supermarkeder bør følge dette eksempel

Iceland har allerede fjernet plastsugerør fra deres egne mærker. Og kædens nye fødevaresortiment, som er planlagt til at ramme hylderne i begyndelsen af 2018, vil have papirbaserede bakker frem for plastbakker.

Supermarkedskæden vil løbende sørge for opdateringer på vigtige milepæle i løbet af de næste fem år, mens man går over til plastfri emballager.

Iceland direktør, Richard Walker, der er en lidenskabelig fortaler for miljøbevidsthed og bæredygtighed, driver dette initiativ for at vise potentialet for hele dagligvaresektoren til at blive så plastfri som muligt.

Richard Walker siger: – Verden er vågnet op til en svøbe af plast. Iht. Greenpeace havner en hel lastbilfuld i vores oceaner hvert minut, hvilket forårsager uhyre stor skade på vores havmiljø og i sidste ende menneskeheden - da vi alle er afhængige af oceanerne for vores overlevelse.

– Byrden med at tage stilling og levere meningsfuld forandring ligger hos detailhandlerne, som er de førende bidragsydere til forurening med plastemballageaffald. Andre supermarkeder og detailbranchen som helhed bør følge efter og tilbyde lignende forpligtelser i 2018. Dette er tid for samarbejde.

– Der er virkelig ingen undskyldning for overdreven emballering, der skaber overflødigt affald og beskadiger vores miljø. Teknologierne til at skabe mindre miljøskadelige alternativer eksisterer, og derfor sætter vi nu vores indsats i gang, lyder det fra direktøren for Iceland.

Foto: Iceland

GS
Print Send