PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Intelligente æsker med måling af påfyldningsniveauet

Med “Level Indicator“ har August Faller Gruppe skabt prototypen til en innovativ lægemiddelemballage, der ved et tryk på en knap registrerer påfyldningsniveauet for en uigennemsigtig flaske med flydende medicin, og overfører denne oplysning til patienten vha. et indbygget display. Betjeningen sker via et lille e-papir display og elektroniske betjeningselementer (knapper). Den intelligente og interaktive emballage kan ifølge virksomheden forbedre compliancen og gøre håndteringen af lægemidlerne nemmere for patienten eller laboratoriemedarbejderen.
12.03.18: Er der stadig nok væske i flasken eller skal der bestilles en ny recept? Dette spørgsmål besvarer en ny og innovativ æskeløsning ift. flydende lægemidler ved et tryk på en knap, helt uden at skulle tage medicinflasken ud af emballagen. Det lille e-papir display viser, om påfyldningsniveauet stadig er tilstrækkeligt. Hvis det ikke er tilfældet, minder det rettidigt om, at der skal bestilles en ny recept.

Det er en særlig flad elektronik, med pladsbesparende mikro-kontroller, mikroskopisk batteri og påklistret e-papir display, som gør dette muligt. Den er ifølge opfinderen nem at indbygge i lægemiddelemballagen, uden at æsken bliver væsentligt større. Knapperne til betjeningen af mikro-kontrollerne kan tilgås fra emballagens forside.

– Med “Level Indicator“ prototypen kan patienter profitere af en emballageløsning, som er nem at håndtere (convenience) og som samtidig støtter, at behandlingsplanen med lægemidler følges (compliance), lyder det fra Faller.

Den interaktive æske er en af virksomhedens tre nyudviklede smart packaging prototyper. Udover “Level Indicator“ er der “Counting Device“, en pille tællende emballage samt emballageprototypen “Medical Prescription“.

– Sidstnævnte tæller ikke kun piller og minder patienten om den rettidige indtagelse. Takket være en app, som vi selv har udviklet, er det derudover muligt at sende anvisningen om indtagelse til emballagen via Bluetooth, forklarer producenten af sekundære emballager til den fortsatte digitalisering på e-Health markedet.

De første prototyper er blevet udviklet i fællesskab med MSC Technologies i Freiburg og Hochschule Pforzheim, oplyser Faller.

Foto: August Faller

GS
Print Send