PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Fra manuelt arbejde til automatiseret pakkeri

Ullerslev Mejeri, der står bag de populære ostemærker som Kong Hans, Stærke Ullerslev og Snehvide, er specialister i pakning af oste. Produktionen startede tilbage i 1939 med Danablu og Danbo. I dag eksporteres 95% af Danabluen eksporteres.
13.04.18: Efter en automatiseret proces med forsegling af ostene blev disse tidligere transporteret til en arbejdsstation, hvor de manuelt blev pakket i kasser. Men Ullerslev Mejeri havde et ønske om at eliminere dette ensidige arbejde og erstatte den manuelle proces med en ny pakkelinje hvor osten, typisk osteblokke på op til 3 kg, fremover skal håndteres af en pakkerobot.

Egatec Packaging Int. designede en løsning, der skulle gøre ostepakningen mere effektiv. Mads Nychel, direktør i Egatec sætter pris på det lokale samarbejde: – Vi er utrolig glade for at have fået Ullerslev Mejeri som kunde og at vi har fundet en løsning, der skal hjælpe dem med at forblive konkurrencedygtige og styrke deres pakkeri.

Den nye pakkelinje består af en standard pakkemaskine, der dog er blevet skræddersyet til Ullerslev Mejeri. I forhold til standardmodellen, er den nye maskine blevet spejlvendt så det passer til indretningen i produktionen. Pakkerobotten bruger forskellige gribere -sugekopper til de rektangulære oste og gribeværktøj til de runde oste. Papmagasinet er integreret i maskinen, der skal rejse forskellige størrelser kasser - både små kasser med plads til en ost og større kasser med op til seks oste. Pakkemaskinen er integreret med en toplukker, også fra Egatec, hvor kasserne lukkes med tape inden palletering.

Krav om fleksibilitet og kompakt design
Hos Egatec fandt Ullerslev Mejeri en leverandør, der kunne levere en løsning, som udover at kunne integreres med eksisterende maskiner, også kunne håndtere forskellige former for oste og kasse størrelser.

Ifølge Mads Nychel skulle produktionsanlægget være fleksibelt i forhold til små ordrestørrelser og hele linjen skal kunne omstilles let til den enkelte opgave:

– Kravet var én linje til håndtering af både de runde og aflange oste samt de måneformede oste. Derfor har vi udviklet forskellige gribere efter plug and play princippet. Ved skift af gribere - alt efter hvilke oste og hvor mange der skal ned i kasser, er omstillingstiden under ét minut. Hele linjen fra rejsning af kasser, skift af griber til toplukning tager under fem minutter at omstille. Det giver høj fleksibilitet i ordrestørrelser, forklarer han

I produktionshallen hos Egatec er man ved at lægge sidste hånd på anlægget, der forventes implementeret i den kommende måned. EGApacker leveres forindstillet med de forskellige pakkerecepter for at imødekomme de forskellige typer i linjen, oplyses det.



Fotos: Egatec

GS
Print Send