PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Osteemballage serverer produktet

En bekvem skræddersyet løsning fra RPC Superfos puster nyt liv i en osteemballage til den nyeste high-end ost fra Skånemejerier, den førende producent af lagret ost i Sverige. Den kileformede emballage med en iltbarriere-etiket sikrer at forbrugerne ikke har brug for et fad til at servere mejeriets nye lagrede Allerum-ost samt er ikke er behov for at røre ved produktet.
16.05.18: – Convenience er en fremherskende trend, og osteemballage er generelt ikke rigtig ændret siden 1950'erne, forklarer Jannica Andersson, Brand Manager Allerum & Cheese hos Skånemejerier. – Vi ønskede at træde til og tilbyde forbrugerne en slående ny løsning til vores Allerum serie af lagret ost. Med den skræddersyede emballage fra RPC Superfos forynger vi nu forestillingen om en osteemballage med en beholder, der får vores oste til at skille sig ud fra mængden.

Løsningen består af en kileformet sprøjtestøbt polypropylenemballage med en indvendig plastforsegling og en iltbarriere-etiket. En del af den øvre sektion er gennemsigtig, hvilket gør ostens fristende gule farve synlig som en del af det overordnede design. Alt hvad forbrugeren skal gøre, er at fjerne bunden og plastforseglingen, lægge bunden på igen, vende beholderen på hovedet, og løfte topbægeret af - og osten er klar til servering på sin trekantede bund. For at lukke og gemme osten, sætte topbægeret simpelthen på igen.

– Vores nye emballage fra RPC Superfos betyder at det bliver overflødigt at pakke osten i en plastpose, når den skal tilbage i køleskabet efter brug, påpeger Jannica Andersson. – Osten forbliver aromatisk og er godt beskyttet i emballagen efter åbning. Derudover reducerer man antallet af serveringsfade, der skal i opvaskemaskinen, da låget fungerer som sådan.

Under emballagens udviklingsforløb underkastede Skånemejerier sig en række kvalitative og kvantitative tests med forbrugere, hvis reaktioner medførte nye tilpasninger. Signalet til, at produktionen kunne begynde, kom, da forbrugere, som afprøvede den endelige version hjemme i en uge, gav meget positiv feedback.

– Vi kontaktede flere emballageleverandører for at få projektet igangsat og arbejdet med nogle af dem i skitse- og testfasen. Til sidst valgte vi RPC Superfos, da de kunne opfylde alle vores krav. Deres team har været kreativt, opmærksomt og fleksibelt med hensyn til eventuelle ændringer i udviklingsprocessen, siger Jannica Andersson, der også understreger, at løsningen er fuldt genanvendelig.

Foto: RPC Superfos

GS
Print Send