PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Produkt- og mærkningsinspektion ved højt output

Med sin I 410 model tilbyder Multivac Marking & Inspection en automatisk inspektionsløsning, som oplyses at være præcis, hurtig og konsekvent pålidelig. Takket være sine højopløselige og højdejusterbare linjeskannere samt enhedens kraftige billedbehandling skal den sikre, at man opnår pålidelig mærknings- og kvalitetskontrol både fra oven og nedefra.
15.06.18: Det pladsbesparende inspektionssystem kan anvendes fleksibelt som en selvstændig løsning i enden af en pakkemaskine, eller den kan integreres i en linje.
Anvendelsesområderne for I 410 spænder fra fuldstændig kontrol af pakningerne over tilstedeværelse og positionskontrol af etiketterne og helt frem til kontrol af printet - og dette omfatter mønster og tegngenkendelse, karakterverifikation og inspektion af læsbarhed og koder . – Og den progressive billedoptagelsesteknologi gør det muligt at transmittere og verificere ekstremt gode billeder i høj opløsning selv ved de højeste hastigheder i pakkeprocessen, lyder det fra virksomheden.

Enheden byder på Multivacs "Hygienic Design" til brug i fødevareindustrien, og den er udstyret med et separat transportbånd. Pakningerne kan enten tilføres manuelt eller overføres fra en opstrøms transportenhed. Da en motoriseret udstødningsanordning sikrer, at afviste emballager udstødes konsekvent, skal trykluft ikke være påkrævet for at betjene inspektionssystemet.

Systemet betjenes via Multivac HMI 2.0. Når enheden er installeret i en pakkelinie, styres den centralt via pakkemaskinens kontrolterminal, og alle processer kan styres intuitivt på 12-tommers LCD-touchskærme. Virksomhedens "Line Control" skal sikre, at man opnår en effektiv linieintegration, og det gør det muligt at foretage produktændringer meget hurtigt, da indstillingsparametrene for det pågældende produkt gemmes i opskriften.

Inspektionsresultaterne overføres også til maskinens line-motion-kontrollen, således at pakninger, der registreres som afviste, kan spores og derefter udløses pålideligt fra linjen. Dette sikrer ifølge virksomheden, at kun fejlfri pakninger når ud til detailbutikkerne.

– Takket være sin modulære konstruktion giver systemet brugere en høj grad af fleksibilitet med hensyn til brugen af forskellige udstødningsmuligheder eller visuelle inspektionsmoduler som kameraer, stregkodelæsere eller sensorer. Det betyder, at I 410 kan udformes præcist til de specifikke krav i den pågældende produktion, tilføjer Stefan Korf, Product Manager for inspektionssystemer ved Multivac Marking & Inspection i Enger.

Foto: Multivac

GS
Print Send