PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Etiketløsning gør genbrug nemmere end nogensinde

UPM Raflatac kombinerer digitalisering med cirkulær økonomi. Ved at tilføje sin RafMore smart label-løsning til sin recirkuleringsproces, kan virksomheden optimere processen med at indsamle affald fra sine kunder. Smart-etiketterne sættes på genbrugsbeholdere og scannes af en mobilapp, som fortæller, når kundernes affald er klar til at blive indsamlet.
01.07.18: Ifølge virksomheden er RafCycle en omkostningseffektiv løsning til affaldshåndtering, der indsamler bagpapir til etiketter fra partnere i hele Europa. RafMore smart label-løsningen er blevet testet med flere RafCycle-kunder i Danmark og Sverige, og affaldsmaterialet fra disse kunder kan omdannes til nye produkter på UPM Plattling-papirfabrikken i Tyskland, hvor bagpapiret bliver af-siliconiseret og genanvendt til papirmasse og papir, og dermed er cirklen sluttet.

Tidligere blev processen med at indsamle affald afviklet manuelt, hvilket krævede megen kommunikation mellem UPM Raflatac og kunderne. Men ved at kombinere to innovative løsninger gør man genbrug enklere end nogensinde.

– Vi giver nu vores RafCycle-kunder unikke koder, hvorigennem vi kan spore den nøjagtige mængde affald og give direkte feedback via RafMore-mobilapplikationen. Dette hjælper os til bedre at håndtere vores logistiske processer, hvilket gør affaldsopsamlingsprocessen mere effektiv. Dermed giver vi vores kunder bedre service og hjælper dem med at træffe mere bæredygtige valg, siger Claus Søndergaard, salgschef, Danmark, UPM Raflatac.

– Vi har brugt RafCycle til at genanvende vores Glassine linere fra vores produktion i flere år nu, og det har været en god løsning. For nylig implementerede vi den nye RafMore-løsning, der skabte logistikeffektivitet i vores lager, fordi det flyttede planlægningen af RafCycle afhentninger over i hænderne på UPM Raflatac. Selve mobilapp'en er nem at installere og bruge. Takket være logistikapp-løsningen har vi nu et bedre overblik over den samlede volumen, der er flyttet fra affald til en ressource, siger Per Hasso, lagerassistent, hos Xellia Pharmaceuticals.

Xellia Pharmaceuticals var en af de første inden for lægemiddelindustrien til at udnytte RafCycle-programmet og gå ind i en cirkulær økonomi-løsning til deres glassine-affald.

UPM Raflatac påpeger da også, at RafMore er meget mere end en etiket. – Det er en helt ny innovativ løsning, der gør det muligt for varemærkeejere at forvandle almindelige produktetiketter til en smart emballage, der fortæller en evigt udviklende historie. Med den nyeste digitale printteknologi omdanner RafMore traditionelle produktemballager til opkoblede emballager med en unik sporbar identitet, lyder det fra virksomheden, der også planlægger at anvende RafMore i andre lande.

Foto: UPM Raflatac

GS
Print Send