PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Læbepomade med stærk miljøprofil

RPC Bramlage Division har udviklet en ny emballage til en læbepomade, der ifølge virksomheden kombinerer større brugervenlighed og funktionalitet med en stærkere miljøprofil i forhold til andre tilgængelige modeller.
07.09.18: Konstruktionen bestående af tre dele er fremstillet fuldstændigt i polypropylen og gør det dermed lettere for emballagen at blive genbrugt. PP oplyses også at have et lavere CO2-aftryk end konstruktionsplasten POM (polyoxymethylen), som ofte bruges til denne typer produkter. Samlet set har den nye stiftemballage opnået en RecyClass B-rating for sin miljøprofil, mens de fleste traditionelle typer ifølge virksomheden har en E- eller F-rating.

Designet af mekanismen i stiftemballagen skal give præcis betjening med 2½ omdrejninger, der kræves for at pomaden skal nå sin endeposition.

– Dette giver brugerne hurtig og præcis kontrol og reducerer risikoen for brud på læbepomaden, lyder det fra RPC Bramlage.

Det indre stempel kan tilpasses til forskellige produktegenskaber. En bred vifte af dekorationsmuligheder er også tilgængelige, herunder specialfremstillede farver, mærkning, foliepræg, lakering, metallisering, sleeving og en række forskellige trykfarver, som alle gør det muligt at tilpasse stiftemballagen til individuelle brandingskrav.

Foto: RPC Bramlage

GS
Print Send