PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Horisontal flowwrapper til farmaceutiske produkter

Hermetisk lukkede pakninger beskytter farmaceutiske produkter mod eksterne påvirkninger som fugtighed, ilt og lys. Den nye horisontale flowwrapper Sigpack HML fra Bosch Packaging Technology skal gøre det muligt at pakke produkter, såsom blow-fill-seal (BFS) hætteglas, blistere og forskelligt medicinsk udstyr, herunder penne og inhalatorer, så de er hermetisk lukket.
05.10.18: – Takket være sin kompakte størrelse kan Sigpack HML også anvendes, hvor pladsen er begrænset, forklarer Rolf Steinemann, produktchef hos Bosch Packaging Technology. – Maskinen kan ikke kun integreres i proceslinjerne, men passer også fremragende som en stand-alone løsning. Det betyder, at kunderne nyder godt af endnu større fleksibilitet i pakkeprocessen.

Automatisk splejsning
Sigpack HML oplyses at være egnet til produktion af både små og store batches. Afhængigt af den ønskede udgangsvolumen kan filmrullerne enten skiftes manuelt under korte maskinstop eller ved hjælp af en splicer. Den forbedrede splicer forbinder fuldautomatisk den gamle og nye film for at undgå driftsforstyrrelser.

Produkterne leveres til flowpakkemaskinen via en transportkæde. Den tværgående og langsgående folieforsegling anvender den dokumenterede Longdwell varmesvejseteknologi. – Hvilket sikrer en ekstra lang svejsestid, der resulterer i garanteret tæt forseglede sømme, som igen betyder optimal beskyttelse af farmaceutiske produkter, siger Steinemann, der oplyser, at maskinen har en kapacitet på op til 350 forseglede pakninger pr. minut.

Når det gælder svejsning, så er maskinen forsynet med en række features, der skal forhindre film i at komme i kontakt med de opvarmede svejsekæber og blive beskadiget under maskinens nedetid. Og for særligt temperaturfølsomme produkter kan dækpladerne på svejsestationen afkøles. Sigpack HML er også tilgængelig med ultralydsvejsning, så kunderne nænsomt kan pakke varmefølsomme produkter.

Indstillinger for højeste produktkvalitet
På anmodning kan Sigpack HML udstyres med ekstraudstyr til beskyttelse af produktet, f.eks. funktionen "No gap no seal". Denne bruges især til bunker af produkter i blister eller BFS-pakninger, som kontrolleres igen kort før de når krydsforseglingsstationen. Hvis bunken ikke ligger i den rigtige position, stopper svejsefunktionen. Dette sikrer at man undgår afvisning af produkter eller beskadigede svejsekæber.

Det valgfrie MAP-modul (Modified Atmosphere Packaging) giver ifølge virksomheden optimal produktstabilitet ved at fjerne resterende ilt fra de hermetisk lukkede pakninger. Sensorer overvåger og regulerer gasindholdet i pakningerne nøje.

Foto: Bosch Packaging Technology

GS
Print Send