PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Ny kartonneringsmaskine præsenteres på Scanpack

Schur-koncernen introducerer, hvad man selv kalder "en ny og revolutionerende kartonneringsmaskine, der sætter høje standarder for fremtidens emballeringsmaskiner" ved nordens største emballagemesse, Scanpack, som finder sted i Göteborg fra den 23.-26. oktober
09.10.18: Schur er en af de faste udstillere på emballagemessen Scanpack, og denne gang er det 11. gang, koncernen stiller op i Svenska Mässans haller i Göteborg for at vise sine kompetencer inden for emballage i karton og folie samt de tilhørende pakkemaskiner.

I år præsenterer koncernen en ny kartonneringsmaskine - en SchurAvant 120, der med en kapacitet på op til 120 kartoner pr. minut, hurtig omstilling og en lang række automatiserede funktioner skal være med til at hæve standarden for fremtidens emballeringsmaskiner.

Ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift
– Som producent af emballage er vi meget fokuseret på at sætte høje mål for enhver emballageløsning, og vi gør vores ypperste for at leve op til de krav, som kunderne og samfundet stiller. Denne ansvarlighed, der i dag betegnes som Corporate Social Responsibility (CSR) har været en del af vores DNA i 172 år, lyder det fra Schur

– Vores indsats for CSR gælder kunder, leverandører, medarbejdere og forbrugere. Vi kommer hele vejen rundt, og vi er altid åbne for en dialog om, hvordan vi kan samarbejde om at sikre bæredygtighed i branchen, forklarer Hans Schur, koncerndirektør i Schur International a/s.

Stand C01:44

Foto: Schur

GS
Print Send