PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Første hjemmekompostérbare kaffekapsel

I samarbejde med Golden Compound bringer den internationalt orienterede emballageleverandør Alpla med hovedsæde i Østrig en verdensnyhed på markedet: En bionedbrydelig kaffekapsel, der er fremstillet på grundlag af økologiske skaller til solsikkefrø, som forbrugerne kan skille sig af med i deres hjemmekompost.
18.10.18: Alpla har sammen med materialeproducenten Golden Compound udviklet en markedsklar kaffekapsel, som man slår fast, at miljøbevidste forbrugere kan bruge med god samvittighed. Kapslen er fremstillet af materialet "Golden Compound Green". Dette omfatter et organisk baseret materiale og naturlige fibre fra solsikkefrøskaller. Kapsel, filtermateriale og låg oplyses at være fuldstændig biologisk nedbrydelig i havekomposten inden for maksimalt seks måneder og er fri for aluminium og genetisk modificerede organismer.

Den første bruger i verden er Amann Kaffee fra Vorarlberg, Østrig. Kafferisteriet præsenterer det nye produkt som en del af den østrigske messe "Gustav – fair for consumer culture" i messecentret Dornbirn fra den 19. til den 21. oktober.

Biprodukt fra solsikker
Golden Compound bruger solsikkefrøskaller som et forstærkende materiale. De er et biprodukt fra fødevareindustrien og er ifølge virksomheden derfor ikke i konkurrence med fødevareproduktion. På denne måde beskytter Golden Compound Green fossile ressourcer og reducerer CO2-aftrykket. Kompostering af kapslen genererer humus, og kaffegrumsen indeholder værdifulde plantenæringsstoffer som kalium, fosfor og nitrogen.

– Materialet har også fremragende egenskaber, hvilket bekræftes af flere certificeringer: Iltbarrieren er sammenlignelig med konventionelle plastmaterialer, såsom PP-EVOH-PP. Monolag-kaffekapslen er derfor aromatæt uden ydre emballage. Desuden er Golden Compound Green certificeret i overensstemmelse med standarderne 'OK compost HOME' og 'OK biodegradable SOIL' fra det tyske prøvningsinstitut TÜV, lyder det fra Alpla, der også oplyser, at kapslerne er 'Nespresso-kompatibel' med alle nuværende enheder.

Foto: Alpla Werke Alwin Lehner GmbH & Co KG

GS
Print Send