PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Flowpacker med ny varmesvejseteknologi præsenteres på ProSweets

På ProSweets 2019 i Köln præsenterer tyske Gerhard Schubert GmbH en lightline Flowpacker udstyret med sin nyeste varmesvejseteknologi, med hvilken varmefølsomme produkter som chokolade kan pakkes forsigtigt mens man samtidig opretholder det højeste præstationsniveau.
28.11.18: Flowpackeren er del af den nye lightline-maskinserie, med hvilken Schubert tilbyder sine kunder tre - hvad man selv betegner som prisattraktive, forkonfigurerede maskiner til at løse standardpakkeopgaver.

– Uanset om der er tale om chokoladepraliner, chokoladebjælker eller wafers, så køber forbrugerne masser af disse konfektureprodukter i flow-wrap-poser. Med vores lightline Flowpacker tilbyder vi en forkonfigureret pakkemaskine - bestående af en Flowmodul flow-wrapping komponent og en picker-enhed - som pakker ikkepakkede eller bakkepakkede produkter i flowpacks på en effektiv og produktvenlig måde, lyder det fra Schubert.

Flowmodulet er kompatibelt med alle almindeligt anvendte film til varm og kold svejsning og skal give maksimal fleksibilitet med hensyn til produktmix. Ved hjælp af robotteknologi skal selv ekstremt skrøbelige kiks kunne stables på enhver tænkelig måde og pakkes i flowpacks.

Til pakning af varmefølsomme produkter som f.eks. chokolade har virksomheden udvidet sit Flowmodul flow-wrapping komponent med en ny svejseteknologi: Den nye patenterede varmesvejseteknologi oplyses at være kendetegnet ved meget lav varmeudvikling samt en konstant svejsetid ved variabel hastighed.

På ProSweets messen, der løber af stablen 27. - 30. januar 2019 i Köln, viser Schubert en lightline Flowpacker udstyret med den nyeste varmeforseglingsteknologi - som vil behandle blandede pakker med to forskellige varmefølsomme produkter. En kiks med hvid chokolade og en med brun chokolade vil blive pakket sammen i en flow-wrap. Maskinen opnår en produktion på 250 produkter eller 125 flowpacks pr. minut. Flowpackeren er udstyret med et 3D-billedbehandlingssystem, som sikrer, at kun fejlfrie produkter løber ind i maskinen, oplyses det.


Fotos: Schubert Packaging Systems

GS
Print Send