PACKobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@packobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Kig til is og vaffel med indbyggede ruder

Lige siden Mondi opkøbte den tyrkiske producent af fleksible emballager Kalenobel i juli 2016, har man set iscreme-sektoren som en branche med vækstmuligheder. Og den Istanbul-baserede virksomhed med to produktionsfaciliteter i den nordlige tyrkiske by Kirklareli, er da også en vigtig innovator af emballager til is.
28.11.18: Senest har man taget en kundeudfordring op, som ingen andre turde binde an med - nemlig en kegleformet papirhylse med et indbygget plastvindue, så forbrugeren kan kigge ind til vaflen. Virksomheden blev kontaktet i 2016 af den familieejede producent af vafler Oexmann GmbH & Co. KG i Gelsenkirchen, Tyskland, der spekulerede på, om det kunne lade sig gøre.

Ambitionen krævede dyb kendskab til isemballage: – Vi var den eneste leverandør til at acceptere denne udfordring, siger Sedat Igbar, handelschef - Europa for Mondi Kalenobel. – Vi arbejdede skridt for skridt med Oexmann og udviklede og patenterede en keglehylse, der lader iselskere se lækkerierne indeni. De første kommercielle produkter ramte hylderne i løbet af maj.

Oexmann, som begyndte at lave vafler til is i Gelsenkirchen i 1926, sender disse specielle hylser halvvejs rundt om jorden til den Aucklandbaserede isproducent Fonterra Brands (New Zealand) Ltd., der bruger dem til at pakke nogle af deres premium vafler.

Det ovale vindue på vaflens hylse er 2,3 cm højt og 1,8 cm bredt, forklarer Igbar, og det er fremstillet af bionedbrydelig film, i henhold til Oexmanns ønsker.

For Oexmanns kunde Fonterra - besluttede Mondi også at udvikle et særligt låg med kig ind til to prisbelønnede is (mest innovative is 2018 af International Ice Cream Consortium), nemlig Kapiti Cherry Blossom & Strawberry; Kapiti Toasted Sesam & Golden Syrup samt en tredje udgave, Kapiti West African Dark Chocolate & Yuzu, der alle er navngivet efter øen Kapiti, der ligger ca. 5 km ud for vestkysten af den nordlige del af New Zealand.

Låget blev forsynet med en laserudskæring med form som Kapiti-øen og da Fonterra godt kunne lide det, leverer Mondi nu også disse specialfremstillede låg.

– Vi var fokuserede på at finde løsningen - om det skulle tage seks måneder eller et år, understreger Igbar, der også slår fast at Mondi har vist evnen til at skabe praktiske emballager, der også genererer impulskøb.

Foto: Mondi

GS
Print Send